Efter en tumultarisk uge med selvtvivl og usikkerhed, fandt Anna sig selv i at hige efter sin kones trøst. Smagen af hendes bløde læber mod hendes var et velkendt anker, der grundstødte hende i deres forbindelses virkelighed. Deres kys blev dybere, deres kroppe flettet ind i en dans lige så gammel som tiden selv. Annas lyster voksede, hendes længsel efter mere blev til at føle. Hun længtes efter fornemmelsen af hendes kones tunge, der udforskede hendes mest intime område, smagte på hende, validerede hende. Nydelsen var overvældende, et vidnesbyrd om deres fælles lidenskab og forståelse. Hver berøring, hvert slik, sendte bølger af ekstase, der gik gennem Anna, og bekræftede hendes plads i verden. Deres elskov var en fejring af deres bånd, et vidnesbyrd om styrken i kvindeligt valg og skønheden i deres fælles lyster.